|
RGP linser
- linser til hornhinde forandringer
Vi tilpasser mange specialkontaktlinser til mennesker med særlige hornhinde forandringer, som kræver individuelt tilpassede formstabile kontaktlinser.
Heriblandt kan nævnes primært keratoconus, som er en forandring, hvor hornhinden svækkes og som oftest udtyndes lige omkring midtpunktet. Heraf navnet 'kera' som refererer til hornhinden. 'Conus' betyder kegle, fordi hornhinden antager en spids eller kegleagtig form kva øjets intraokulære tryk.
Her tilpasses formstabile linser for at opnå optimalt syn som ofte ikke er muligt på anden vis. Linserne kan tit være med til at stabilisere tilstanden eller for holde lidt igen på forandringer. Du kan læse mere om keratoconus på Dansk Keratoconus Forenings hjemmeside: www.keratoconus.dk.
Af andre forandringer, hvor vi oftest tilpasser formstabile specialkontaktlinser, kan nævnes marginal udtynding og irregulær hornhinde. I nogle tilfælde er der ikke tale om en forandring som sådan, men en medfødt tilstand eller produktet af et operativt indgreb.
Det skal dog nævnes, at vi tilpasser flere og flere postkirurgiske kontaktlinser (for at korrigere øjne som lider forandringer som konsekvens af kirurgiske indgreb).
|
|